Infomøde – Spørgsmål og svar fra antenneforeningen

Spørgsmål og svar fra antenneforeningen

 

Spørgsmål: Hvem skal lave service på foreningens anlæg, hvis Stofa fravælges?

Svar: Antenneforeningen er i gang med at selekterer den bedste Service og support partner og der er på plads senest 01.10.2018. Dansk Kabel TV (YouSee), Stofa og Infowise er blandt andet i spil.

 

Spørgsmål: Hvorfor er det lige Global Connect som er valgt som leverandører af internettet og er det en sikker udbyder og har der været andre mulig leverandører inden over?

Svar: Vi har undersøgt markedet og Global Connect er en af de største udbydere i DK. I sammen forbindelse har vi fået information fra lignende foreninger, der har stået for internettet i deres forening i årevis, og med gode resultater, som Tune, Hjørring og Præstø.

 

Spørgsmål fra salen: Hvis Stofa fravælges, kan man så stadigvæk få IP telefoni?

Svar: Ja, EverCall tilbyder IP telefoni.

 

Spørgsmål fra salen: Skal man have 2 bokse, hvis Fensmark antenneforeningen, står for internettet?

Svar: Der skal være et internet modem og en TV boks, ligesom det er i dag. TV boksen er ikke en nødvendighed, men et godt tilbud til medlemmerne.

 

Spørgsmål fra salen: Hvordan er tilbagebetalingstiden, hvis Fensmark antenneforeningen står for internet delen?

Svar. Tilbagebetalingstiden er 3 år

 

Spørgsmål fra salen: Hvordan kan det være at TV pakke priserne falder fra 2019, hvis Fensmark antenneforeningen kun står for internet delen?

Svar: I dag er det primært TV pakker som driver foreningen. Fremover vil det være indtægter fra internettet. Dette medfører at vi kan operere med lavere priser på TV delen.

 

Spørgsmål fra sales: Er det korrekt, at hvis Fensmark antenneforeningen opretter eget internet, så vil der fremover være 3 leverandører?

Svar: Ja. FA leverer internet. YouSee eller Stofa leverer TV og Evercall leverer Telefoni. Til gengæld er det FA som opkræver både Internet og TV. Vi arbejder på at få IP telefoni med på denne ordning.

 

Spørgsmål fra salen: Hvad med kablerne som skal til, hvis ved eget internet, hvem betaler for det?

Svar: Der ligger allerede kabler i Fensmark, de er ejet af Fensmark Antenneforenings medlemmer. Der skal ikke investeres noget i nye kabler ved denne ændring. FA skal som i dag afholde udgifter til vedligehold af kablerne.

 

Spørgsmål fra salen: Hvis Fensmark Antenneforeningen opretter eget internet, så kan der tilbydes fast IP adresser, vil prisen blive højere grundet det?

Svar. Nej, prisen bliver ikke højere af den grund.

 

Spørgsmål fra salen: Hvis Yousee vælges, er det så korrekt forstået, at så skal Fensmark Antenneforeningen vælges for internet delen?

Svar: Ja. Yousee tilbyder kun TV delen, derfor skal Fensmark Antenneforeningen så stå for internettet.